Gå til indhold
italien

Bliv klogere på markedsmulighederne i Italien

Italiens genopretningsplan beløber sig til i alt EUR 248 mia., hvoraf EUR 191,5 mia. kommer fra genopretningsfaciliteten. Ud af det samlede beløb fra genopretningsfaciliteten forventes ca. 37 pct. at gå til grøn omstilling og ca. 25 pct. til digitalisering.

Tiltagene i den italienske genopretningsplan inkluderer:

  • Renovation af beboelsesejendomme for at forbedre energieffektiviteten (EUR 12,1 mia.)
  • Vedvarende energi og cirkulær økonomi: Udvikling af produktionen samt tilskyndelse til brugen af vedvarende energi, herunder grøn brint. Herudover skal midlerne bruges på øget genanvendelse, reducering af lossepladsaffald og forbedring af vandforvaltningen (EUR 11,2 mia.)
  • Digitalisering af virksomheder: Fremme virksomhedernes udbredelse af digitale teknologier gennem en skattefradragsordning, der har til formål at støtte og fremskynde digital omstilling (EUR 13,4 mia.)
  • GovTech: Opbygning af en sikker national cloud-infrastruktur, sikring af interoperabilitet mellem platforme og datatjenester og fremme af en udbredt anvendelse af centrale digitale offentlige tjenester (EUR 6 mia.)
  • Modernisering af offentlig administration, herunder reformering og digitalisering af domstolssystemet med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i retssager (EUR 3,7 mia.)
  • Investeringer i ny teknologi på hospitaler og i hjemmeplejen, herunder øget brug af telemedicin (EUR 15,6 mia.)

 

Her kan du læse den italienske genopretningsplan (på italiensk)

Loading...

Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.