Situationsrapport fra eksportmarkedet Nederlandene

Handelssituation 

Danmarks eksport til Nederlandene er steget med hele DKK 23 mia (53%) i de første 8 måneder af 2022 i forhold til samme periode sidste år. Den nederlandske økonomi er generelt stabiliseret igen efter COVID-19-pandemien, men er nu påvirket af høje inflationsrater og krigen i Ukraine. Særligt har krigen i Ukraine intensiveret fokus på energiomstillingen, grundet nedtrapningen af gasforbruget og ønsket om at være uafhængig af importeret energi fra Rusland.

Omsætningsvæksten er meget varierende for de forskellige sektorer i Q4 2022. Den eneste sektor med et positivt tal er minedrift og stenbrud. Se det fulde sektoroverblik her.

Stimuli pakker og EU’s genopretningsfond

Den nederlandske regering sendte den 1. juli en opdateret genopretningsplan til parlamentet, og den blev videresendt til EU kommissionen den 8. juli. Nederlandene er berettiget til et tilskud på EUR 4,7 mia. under RRF (genopretnings- og resiliensfaciliteten). Den nederlandske plan er struktureret omkring seks søjler: Fremme den grønne omstilling; fremskynde den digitale transformation; forbedring af boligmarkedet med fokus på bygningsrenovering; styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsrettet uddannelse; styrkelse af den offentlige sundhedssektor og pandemiberedskab; håndtering af aggressiv skatteplanlægning og hvidvaskning af penge.

De fleste støttepakker relateret til COVID-19 blev ophævet i foråret 2022. Hvis man har gjort brug af støtteordningerne, NOW, TVL, TOZO, eller TONK og skal tilbagebetale noget af den modtagne støtte, kan flere oplysninger om processen findes her.

Få støtteordninger er stadig aktive for de sektorer der har været særligt hårdt ramt af COVID-19-restriktionerne. Danske virksomheder, der er registreret i Nederlandene kan søge støtte. Læs mere her.

Den tidligere TOZO-pakke for selvstædige er blevet erstattet af bekendtgørelsen om social støtte til selvstændige (bbz). Læs mere om bbz her.

Bæredygtighedsfokus og grønne midler

Danmarks ambassade i Nederlandene er en af klimafrontposterne. Det betyder overordnet set, at skabe en strategisk ramme for ambassadernes klimadiplomatiske arbejde bl.a. ved at løfte dansk myndighedssamarbejde til et politisk niveau, udnytte multilaterale indsatser, skabe synlighed om danske, grønne løsninger og hjemtage viden. Det indebærer informationsdeling, herunder kommunikationsmateriale samt erfaringsudveksling og netværk med øvrige ambassader.

Grøn omstilling er et af de største emner, der diskuteres i det nederlandske parlament i disse år. Der er gode muligheder på det nederlandske marked for eksport af dansk energiteknologi og serviceydelser. Gennem Parisaftalen, en national klimaaftale og den nuværende regerings koalitionsgrundlag, har Nederlandene bundet sig til en reduktion af landets drivhusgasudledning med 55-60 pct. inden 2030 sammenlignet med 1990. Målsætningen kræver store investeringer i energi-, byggeri-, landbrugs- og transportsektoren, hvor danske virksomheder står stærkt.

I regeringens koalitionsgrundlag er der lagt op til etablering af en klimafond med EUR 35 mia. sat af over en tiårig periode til understøttelse af omstillingen til grøn energi. Midlerne står oven på eksisterende støtteprogrammer, som f.eks. tilskuddet til vedvarende energiprojekter (SDE++) som i 2022 har et budget på EUR 13 mia.

Nederlandene underskrev The Esbjerg Declaration i maj 2022, sammen med Danmark, Tyskland og Belgien. Den indebærer udviklingen af et offshore vedvarende energisystem, der skal gøre Nordsøen til et grønt kræftværk for Europa.

Klimaaftale

Den nederlandske energiomstilling er drevet af målsætningen om udfasning af gasudvikling i den nordlige del af landet og 55-60 pct. reduktion i drivhusgasudledningen, som vedtaget i koalitionsaftalen for den nye regering i december 2021. Tidligere var landet tilbageholdende på klimaområdet, men bliver nu presset for større ambitioner internationalt.

Den nederlandske regering forfølger fortsat sin klimahandlingsplan, og der planlægges store offentlige investeringer. Regeringen har et væsentligt fokus på havvind og vil forøge en produktionskapacitet på 2,45 GW i dag til 21,5 GW i 2030. Dertil er der fokus på yderligere udrulning af solenergi, landvind og opbygning af en brintøkonomi. Sidstenævnte underbygges bl.a. gennem 1,6 mia. EUR i støtte under rammerne af den europæsiske IPCEI proces. Der er sat mål om konvertering af gas til fjernvarme for minimum 500.000 eksisterende boliger, ligesom 2,5 mio. boliger skal energirenoveres med henblik på at forbedre deres energimæssige ydeevne.

Handelsmuligheder

Energisamarbejde

Ved ambassaden i Haag er der oprettet et energiteam er oprettet bestående af energirådgivere, som en del af Danmarks Energy Governance Partnership Programme. Læs mere om det bilaterale samarbejde her.

Royalt eksportfremstød til Nederlandene 20-21 juni 2022

I juni fandt Danmarks største officielle besøg i 2022 sted i Nederlandene. Temaet var Partnering for Green and Smart Solutions og besøget bestod af to energispor med fokus på fjernvarme og energieffektivitet og et sundhedsspor med fokus på Health og MedTech. Der deltog 29 virksomheder under besøget. 

Fokus var på den omfattende energiomstilling, som Nederlandene står overfor, der indebærer udfasning af fossile brændstoffer og overgangen til bæredygtig energi samt udvikling af Power-to-X-teknologi, og ikke mindst at gøre landet uafhængig af russiske energileverancer. Hertil kommer fjernvarme og energieffektivisering. Sidstnævnte ses i sammenhæng med, at fjernvarme er mindre udviklet i Nederlandene sammenlignet med Danmark, og at bygningsmassen i høj grad kræver energirenoveringer for at være i stand til at fungere med varmekilder baseret på vedvarende energi.

Samtidig var der stort fokus på digitalisering af sundhedssektoren, MedTech og HealthTech. Nederlandenes regering ønsker at effektivisere og optimere sundhedssektoren gennem digitale og innovative løsninger.

Under fremstødet fik de deltagende virksomheder gode kontakter til private og offentlige beslutningstagere, samt højtstående embedsmænd og repræsentanter fra den nederlandske regering. 

Generelt

Nederlandene fortsætter den grønne linje og udviklingen af e-commerce, og efterspørgslen efter digitale løsninger er stigende.

Den nederlandske regering har øget sit fokus på digitalisering. Det ses blandt andet ved at digitalisering er blevet et selvstændigt ressortområde med egen minister.

Siden COVID-19 indtraf i marts 2020, har man set et skift mod online shopping, der er blevet en endnu vigtigere drivkraft inden for detailhandelen. I 2020 indkøbte nederlandske forbrugere rekord meget hos udenlandske EU-webshops, nemlig EUR 2,6 milliarder. Væksten i online shopping har aftaget, efterhånden som samfundet er åbnet op igen, men indkøbet ligger stadig på et højt niveau og markant højere end før COVID-19. Væksten inden for online salg og de nye forbrugertendenser kan skabe muligheder for danske virksomheder på markedet.

The Trade Council Haag har udarbejdet en e-commerce guide, der kan fremsendes ved at kontakte til The Trade Council i Nederlandene.

Strategiske projekter

• HealthTech & MedTech

Gennem et strategisk projekt inden for sundhedssektoren i Nederlandene, har The Trade Council identificeret markedsmuligheder for danske virksomheder, særligt inden for HealthTech og MedTech. Udfordringerne inden for sundhedssektoren i Nederlandene er i høj grad de samme som i Danmark, hvorfor et samarbejde forventes at være fordelagtigt for begge parter. The Trade Council har oplevet en interesse og stigende efterspørgsel efter effektive, digitale og tidsbesparende løsninger i Nederlandene. Dertil kommer danske innovative løsninger inden for e-health inklusiv fjernmonitorering, assistive living technologies og let implementerbare online løsninger.

• Brint og Power-to-X, fremtidens energisystemer

The Trade Council har i løbet af 2021 undersøgt mulighederne for at skabe yderligere markedsadgang for dansk eksport inden for den grønne energiomstilling med fokus på brint og Power-to-X, herunder mulighederne for dansk-nederlandske partnerskaber og samarbejder.

Digitalisering

Nederlandene tiltrækker mange tech-virksomheder, og landet betegnes som den digitale ”gateway” til Europa. Den digitale infrastruktur er af høj kvalitet, arbejdsstyrken er højtuddannet, og man har en tradition for at samarbejde på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner og relevante parlamentsudvalg. Nederlandene har flere år i træk ligget forrest blandt lande med den bedste, digitale infrastruktur. På DESI indekset (Digital Economy and Society Index) for 2022 findes Nederlandene som nummer 3, efter Finland og Danmark. Læs mere om Nederlandenes DESI placering her.

Digitalisering af den offentlige sektor er en vigtig prioritet for regeringen. Det knytter an til sundhedsområdet med e-health som toneangivende trend.

Den nederlandske regering har forpligtet sig til at fokusere på nye teknologier og digitalisering med henblik på at øge væksten inden for fremstillingsindustrien og andre industrier. Man vil investere i teknologier som Life Sciences & Health, High Tech/ICT samt forsvar og rumteknologi. Hvert år støtter regeringen forskning inden for AI med EUR 45 mio. Desuden ønsker man at stimulere digitalisering inden for industri (Smart Industry), hvilket vil sikre konkurrenceevnen i en vigtig sektor. Læs mere om strategien her.

Handelsmuligheder på sektorniveau

Sundhedssektoren

Sundhedssektoren er under pres som følge af bl.a. den demografiske udvikling samt nye og dyre behandlingsformer. Det forventes, at andelen af personer over 80 år vil blive fordoblet i perioden mellem 2020-2040. Samtidig vil manglen på plejepersonale stige. Derfor er der behov for innovative digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til at holde sundhedsudgifterne nede, og der kan tilbydes god pleje til den brede befolkning.

Den digitale transformation medfører mange markedsmuligheder for danske virksomheder, både inden for e-health og medicinsk teknologi i form af robotter.

Urbanisering og byudvikling

Den nederlandske bygge- og anlægssektor er en meget fragmenteret sektor. SMV’er udgør ca. 80 pct. af alle virksomheder i bygge- og anlægssektoren. Der er stor mangel på boliger i Nederlandene. For at sikre nok boliger til den voksende befolkning skal 900.000 boliger bygges mellem 2022 og 2030. Regeringen planlægger at afsætte EUR 100 mio. om året til formålet.

I et politikprogram rettet mod bæredygtighedstiltag i det byggede miljø har regeringen afsat EUR 12 mia. over en fireårig periode til at understøtte en række målsætninger. Regeringen har en ambition om, at der skal gennemføres energirenoveringer i 2,5 mio. boliger (ca. 30 pct. af boligmassen), samt for 15 pct. af ikke-beboede bygninger from mod 2030, med fokus på bygninger med værst energimæssig ydeevne. Dertil skal 1 mio. boliger have udskiftet naturgasfyr med såkaldte hybridvarmepumpeløsninger, mens 500.000 boliger skal tilsluttes fjernvarmenet.

Det omtalte politikprogram udvider og etablerer en række tilskudspuljer og søger at facilitere konsortiedannelser og offentligt-private samarbejder. Desuden går midlerne til at udvide eksisterende finansieringsmuligheder, herunder gennem ”Nationaal Warmtefonds”, samt til at styrke kommunernes implementeringsevne. De ambitiøse målsætninger, herunder strammere krav for energimærkning af udledjningsejendomme, og ekstensive budgetter betyder at markedsmulighederne for energieffektivisering i bygge- og anlægssektoren i Nederlandene er betydelige.

Transport og logistik

På trods af landets størrelse er Nederlandene en stor aktør inden for transport og logistik. Eksempelvis eksporteres mere end 700 mio. ton varer om året via vejtransport og sektoren beskæftiger tæt på 800.000 personer. Dog er udnyttelsen af varetransporten ikke optimal, idet forskning viser, at mere end 25 pct. af lastbilerne kører uden læs.

Udviklingen inden for robotisering, dataorienteret arbejde og kunstig intelligens forventes at fortsætte og logistiktjenesteudbydere tilpasser sig. Bæredygtige initiativer inden for logistik er ligeledes accelererende.

Regeringen og den offentlige transportsektor arbejder sammen om programmet Future Vision for Public Transport 2040 (Toekomstbeeld OV 2040). Det understøttes af rådgivning fra videns institutioner, virksomheder og sociale organisationer.

I 2025 vil det kun være tilladt at køre i CO2-neutrale køretøjer i centrum af flere byer i Nederlandene. Dertil ønsker TLN (brancheorganisationen for tranport og logistik) en halvering af CO2 udledningen fra vejtransport i 2030 sammenlignet med 2015.

Fødevareproduktion og -forsyning

Den nederlandske fødevareproduktion er særdeles stærk, og Nederlandene udmærker sig ved at være verdens næststørste eksportør af landbrugsprodukter. Fødevareforsyningen er præget af stor konkurrence, hvor især discount markedet er domineret af tyske aktører, herunder Lidl og Aldi. Den nederlandske forbruger er prisbevidst og har et vågent øje til kvaliteten af fødevarer. Samtidig er convenience-produkter meget udbredte, eksempelvis skyllede og skårede grøntsager.

Hvor Danmark har en førende profil i Europa inden for økologiske fødevarer, viser Nederlandene svagere interesse og vækstrater. Eksempelvis var forbruget af økologiske fødevarer i 2020 EUR 383,6 pr. indbygger i Danmark og kun EUR 78,2 pr. indbygger i Nederlandene.

På EU-niveau har man de senere år øget fokus på økologisk landbrug. I Nederlandene er der på denne baggrund tiltagende interesse i at tale om økologi på alle niveauer, fra ministerier, landmænd, supermarkedskæder til leverandører. I takt med den stigende interesse og åbenhed for økologiske produkter og produktionsteknologi, vil danske aktører få mulighed for at byde ind med know-how og produkter.

The Trade Council i Nederlandene

The Trade Council i Nederlandene har et bredt netværk og et godt omdømme på det nederlandske marked og kan derfor fungere som mellemled mellem danske virksomheder og deres potentielle samarbejdspartnere og kunder. The Trade Council har et solidt kendskab til det nederlandske marked, politiske tiltag og gældende eksportregler.

The Trade Council bistår danske virksomheder med at udbygge adgangen til det nederlandske marked ved hjælp af markedsanalyser, identifikation af relevante forhandlere og samarbejdspartnere. Derudover har The Trade Council stor erfaring med at afholde større events, eksportfremstød og mindre networking-sessioner, der kan føre til langsigtet samarbejde mellem nederlandske og danske virksomheder og myndigheder.

Det nederlandske sprog kan være en udfordring for danske eksportvirksomheder. Eksportrådgiverne i Haag taler nederlandsk og kan hjælpe med at minimere denne mulige barriere.

Ambassaden er en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter, som normalt kræver fysisk tilstedeværelse.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatser i lyset af verdenssituationen. Selvom der på nuværende tidspunkt næsten ingen restriktioner er ifm. COVID-19, kan nye indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links, der er indsat og ambassadens egen hjemmeside, https://nederlandene.um.dk/. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.