Situationsrapport fra eksportmarkedet Tyskland

Allerede få dage inde i første nedlukning i marts 2020 vedtog Tyskland en historisk stor hjælpepakke, der sidenhen er fulgt op af yderligere COVID-19- og inflationshjælpepakker. I disse hjælpepakker er der stort fokus på investeringer inden for sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt, såsom infrastruktur, sundhed, digitalisering og grøn omstilling.

I 2020 blev der ligeledes vedtaget en stimulipakke hvori EUR 50 mia. var øremærket til investeringer i bl.a. grøn omstilling i form af brintteknologi samt bygningssaneringer.

EdTech/uddannelsessektoren og offentlig digitalisering er begge områder, hvor COVID-19-krisen har skabt fokus på det akutte behov for digitalisering i Tyskland. Dette behov er ligeledes adresseret i den nye tyske regeringsaftale for de kommende fire år. The Trade Council i Tyskland oplever generelt en stigende interesse indenfor ICT-området og digitale, cloudbaserede løsninger, som kan være med til at lette nogle af de tunge, analoge processer og arbejdsgange inden for både det offentlige og private.

Skattepolitiske hjælpepakker

Til at afbøde effekten af de stigende priser, er der indført en række skattepolitiske lempelser.

En oversigt over de skattepolitiske hjælpepakker kan ses her.

Kreditmuligheder i den statslige investeringsbank, KfW

Desuden er der indført lånemuligheder i den statslige investeringsbank, KfW, møntet på virksomheder, der som følge af Ruslands invasion af Ukraine har oplevet omsætningstilbagegang, mistet fabrikker eller er ramt af stigende energipriser.

Lånene skal bruges på investeringer og løbende udgifter, og KfW stiller en garanti på op mod 90 pct. af lånebeløbet med det formål, at give virksomheder bedre adgang til lån på lånemarkedet.

Der er forskellige krav knyttet til kreditmuligheder, deriblandt mindst én af følgende krav:

• virksomheden skal i de seneste tre år have haft mindst 10 pct. af den samlede omsætning i enten Ukraine, Rusland eller Belarus,
• virksomheden skal have mistet produktionskapacitet i Ukraine, Rusland eller Belarus eller oplevet manglende leveringer af enten råstoffer eller forarbejdede produkter fra disse lande,
• virksomheden skal have haft stigende energiudgifter (hvis energiudgifter har udgjort minimum 3 pct. af virksomhedens omsætning i 2021).

Læs mere om KfW-kreditmuligheden her.

Gas- og strømprisbremse

I 2023 lægges der låg på energipriserne for såvel private som virksomheder.

Forbrugere med et årligt forbrug på op til 1,5 millioner kilowatt-timer lægges der et låg på 12 cent brutto pr. kWh (9,5 cent pr. kWh for varme) for den del af forbruget, der svarer til 80 pct. af sidste års forbrug. For storforbrugere, såsom store industrivirksomheder, med et forbrug på over 1,5 millioner kWh årligt bliver det årlige forbrug afregnet til en pris på netto 7 cent/kWh (7,5 cent/kWh for varme) for den del af forbruget, der svarer til 70 pct. af sidste års forbrug.

Læs mere om prisbremserne her.

Kurzarbeit

Hvis en virksomhed hjemsender over 10 pct. af det samlede antal medarbejdere, kan virksomheden anmode om lønkompensation (Kurzarbeit), hvor den tyske arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) ud fra forskellige kriterier dækker 60-67 pct. af hjemsendte medarbejderes løn samt socialydelser. Indtil videre gælder reglen til 30. juni 2023.

Klik her for yderligere information om Kurzarbeit

Klik her for at ansøge om Kurzarbeit

EU-støttemidler

De midler, som Tyskland tildeles ifbm. EU’s genopretningsfacilitet, vil hovedsageligt indgå i de eksisterende tyske programmer.

Sektorer berørt af stimuluspakker

Den tyske regering har i løbet af pandemien vedtaget stimuluspakker på samlet over DKK 1.000 mia. En stor del af disse midler kan gavne dansk eksport, da de er øremærkede til sektorer, der fra dansk side er centrale eksportområder, såsom grøn teknologi, digitalisering og sundhed. Udvikling af brintteknologier spiller en central rolle, og brintteknologier alene støttes med over EUR 7 mia. Energisanering af bygninger støttes med omtrent EUR 2 mia. ud over de i forvejen eksisterende puljer, EUR 10 mia. er øremærket til digitalisering og knapt EUR 10 mia. er tilført til sundhedssektoren. Kommuner og delstater tildeles særskilte midler til fx anlægsinvesteringer.

Følgende sektorer, der er af særlig relevans for danske virksomheder, understøttes direkte af stimulimidler:

Sundhed

Sammenlagt vil der blive investeret ca. EUR 10 mia. i sundhed og forebyggelse, herunder modernisering af sygehuse, støtte til produktion af medicin og lægemidler i Tyskland, vaccineproduktionskapacitet, værnemidler og opbyggelse af lagerkapacitet.

Enkelte konkrete planer foreligger pt., herunder ”Krankenhauszukunftsgesetz” (Lov om fremtidens hospitaler): Fra 1. januar 2021 til 2023 øremærkes EUR 4,3 mia. til digitalisering. Der er fokus på forbedring af den digitale infrastruktur internt og eksternt i sygehusene, fx i form af elektroniske patientportaler eller telemedicinske strukturer mellem sektorerne (ambulant-hospital). Akutberedskabet vil også undergå en gennemgående, bred digital opdatering, og sidst men ikke mindst skal omkring 15 pct. af investeringsmidlerne gå til at forbedre sygehusenes IT-sikkerhed.

Digitalisering

COVID-19 har tydeliggjort Tysklands behov for digitalisering, og som følge af flere stimulipakker fremrykkes investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning. Der tilføjes bl.a. ekstra midler til eksisterende digitaliseringsprogrammer såsom digitalisering af borgernes adgang til det offentlige, til en generel omstilling til skyen, til de eksisterende EdTech-investeringsprogrammer samt til en grundlæggende digitalisering af skoler og fritidstilbud. Ligeledes tilføjes der midler til at modernisere og digitalisere det tyske sundhedssystem.

Tyskland kanaliserer en stor del af EU-genopretningsmidlerne i hjælpepakkerne for digitale indsatser. Hele 50 pct. af midlerne understøtter den digitale omstilling, hvilket overstiger EU’s minimumskrav på 20 pct.

Sidst men ikke mindst er det komplekse forhold til brugen af data løsnet en smule op. Tyskland har i 2021 vedtaget sin første ’Data Strategi’, som indeholder mere end 240 initiativer, der har til formål at forbedre den innovative brug samt deling af data på tværs af forbundsstaten, delstaterne og kommunerne. Et tiltag der fremadrettet kan være en fordel for danske styrkepositioner indenfor bl.a. GovTech. Det er ligeledes offentliggjort, at det tyske indenrigsministerium vil etablere et institut, der skal arbejde med standardisering af data og omgang med data.

Energi

Tyskland forelagde det første udkast til en tysk genopretnings- og modstandsdygtighedsplan (DARP) for Europa-Kommissionen i december 2020. DARP fokuserer på at tackle de to største udfordringer i vores tid, nemlig klimaforandringer og den digitale transformation. Initiativerne dækker et bredt spektrum fra grøn brint til klimavenlig mobilitet og byggeri. Tyskland modtog sammenlagt EUR 25 mia. til tiltagene inden for ovennævnte områder.

Blandt de mest nævneværdige områder set i et dansk perspektiv var finansieringen af den omfattende nationale brintstrategi, som forbundsregeringen besluttede i 2020 en. Der er hermed afsat EUR 9 mia. til en langsigtet udvikling af et marked for primært grøn brint. Udbydere af brintteknologi og producenter af vedvarende energi generelt ventes at profitere af beslutningen.

Derudover finansierer genopretningspakken tiltag med fokus på klimavenlig renovering af bygninger med EUR 2,5 mia. Beløbet er dog kun en lille del af den samlede støtte til energieffektivitet i bygninger (se afsnittet Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder).

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Det tyske fokus på bæredygtighed falder aktuelt hovedsageligt inden for rammerne af klima- og energiområdet, som primært har været i fokus i de tyske genopretningsprogrammer. Dette fokus understøttes også af den generelle regeringspolitik. Ruslands invasion af Ukraine og inflationen har medført et meget stort politisk fokus på en hurtig udrulning af den grønne omstilling af det tyske samfund for at styrke uafhængighed af udefrakommende energileverancer.

Den tyske genopretningsplan indeholder både umiddelbare og mere langsigtede impulser, som skal bidrage til den grønne omstilling. De umiddelbare impulser består af en række afgiftslempelser og en fremadrettet reduktion af elafgiften, som bl.a. vil styrke incitamentet til investeringer i elbiler og el-baserede varmeløsninger samt støtteprogrammer til disse teknologier. De langsigtede impulser på det grønne område ligger delvist i forlængelse af de eksisterende grønne tiltag, som man særligt de seneste to år har igangsat, herunder bl.a. klimaloven fra december 2019, som indebærer EUR 54 mia. over fire år og kuludfasningsloven fra juni 2020, som samlet set indebærer udgifter i størrelsesordenen af EUR 80 mia. frem mod 2038.

En central komponent i Påskepakken er at udbygningen af vedvarende energi i juridisk forstand forankres som "overordnet offentlige interesse", og at delstaterne bliver holdt ansvarlige for det bindende arealmål på 2 pct. til udbygning af landvind. Derudover indeholder pakken følgende målsætninger, hvoraf en del allerede var inkluderet i regeringsgrundlaget:

• 80 pct. vedvarende elektricitet i 2030
• 215 GW solceller inden 2030/22 GW årligt
• 115 GW landvind inden 2030/10 GW årligt
• 30 GW havvind i 2030
• Mere plads til solcelleparker (græsarealer samt arealer, der grænser op til motorveje og jernbanestrækninger)

Overordnet lader lovpakken til at indfri store dele af ambitionerne i regeringsgrundlaget med hensyn til bedre forudsætninger for hurtig og omfattende udbygning af vedvarende energi. Samtidig bærer reaktionerne dog præg af, at der fortsat er store risici for, at det planlagte tempo ikke vil kunne opretholdes. I Tyskland er man opmærksomme på at Danmark er længere på den grønne omstilling, og der ses ofte mod Danmark for løsninger. Med de store ambitionsniveauer, som Tyskland har, vil der være gode muligheder for danske firmaer med erfaring på området.

Forbundsregeringen har siden invasionen i Ukraine aktivt kommunikeret et behov for energibesparelser og også lanceret en række konkrete reguleringer, hvoraf en del allerede fremgik af regeringsgrundlaget fra nov. 2021. Fremhæves kan bl.a. den såkaldte Arbejdsplan Energieffektivitet af 20. maj.

Planen indeholder bl.a. et overordnet mål om at reducere det endelige energiforbrug med 24 pct. i 2030 (sammenlignet med 2008), hvilket er ganske betragteligt i lyset af at Tyskland siden 2008 kun har formået at reducere med 2 pct.

Følgende tiltag kan fremhæves:

• Stop for støtte til gasfyrede varmesystemer.
• Krav fra 2024 om, at ethvert ny-installeret eller udskiftet varmeanlæg skal bruge mindst 65 pct. vedvarende energi – dvs. baseres på varmepumper, solvarme eller træpiller. I samme ombæring skal solcelletage gøres til ny standard (planlagt til andet halvår af 2022).
• Omlægning af kriterierne for støtte til energieffektive bygninger med fokus på princippet worst first: Fokus vil i fremtiden være på bygningerne med den dårligste energimæssige ydeevne, da det vurderes, at det er her de største besparelser kan findes.
• Øgede effektivitetsstandarder i nybyggeri til som minimum at opfylde kriterierne for såkaldt effektivitetshus 55 pr. 2023 fulgt af en yderligere skærpelse i 2025.
• Støttesystemer med fokus på energiforbruget i industrien, der bl.a. skal føre til øget brug af vedvarende energi.

Med henblik på at fremme energieffektivitet og tiltag med fokus på vedvarende energi i byggesektoren stilles der ca. 16,9 mia. EUR til rådighed i 2023 og i alt 56,2 mia. EUR frem til 2026.

Endelig kan det fremhæves at forbundsregeringen arbejder for en landsdækkende udrulning af kommunal varmeplanlægning efter dansk forbillede. Tiltaget ventes at begunstige salget af varmepumper og investeringer i fjernvarme. I sep. 2022 blev der igangsat et støtteprogram med fokus på fjernvarmeinfrastruktur med en volumen på godt en halv mia. EUR i 2023 og samlet set ca. 3,8 mia. EUR frem til 2026.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i Berlin er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

The Trade Council’s vurdering af aktuelle muligheder

Grundlæggende er der gode muligheder på det tyske marked for danske virksomheder på tværs af de fleste brancher.

Den danske eksport til Tyskland dækker et meget bredt spektrum af brancher med rige muligheder inden for stort set alle sektorer. De tyske stimulipakker både som følge af COVID-19 og inflationen øger danske eksportmuligheder inden for infrastruktur, byggeri, digitalisering, grønne teknologier og sundhed. 

Det stærkt øgede fokus på grøn omstilling og energibesparende tiltag som følge af Ruslands invasion af Ukraine skaber ligeledes muligheder for danske virksomheder inden for dette område.

De danske handelsrepræsentationer i Hamborg, Berlin og München har rådgivere inden for et meget bredt udvalg af brancher, herunder brancher der får glæde af stimulimidler.

Forskellen på digitaliseringsgraden af den offentlige og private sektor er stor i Tyskland, og i EU ligger landet i midterfeltet baseret på The Digital Economy and Society Index fra 2022. I FN’s seneste e-Government Survey fra 2020 har Tyskland fået en lavere placering på de globale ranglister sammenlignet med tidligere år. Det indikerer, at der stadig er et stort potentiale på det digitale område i Tyskland.

I kraft af Tysklands øgede fokus på digitaliseringen af flere områder inden for den offentlige sektor er interessen for danske digitaliseringsløsninger også stigende. I The Digital Economy and Society Index fra 2022 er Danmark førende i offentlig digitalisering, og som foregangsland har danske virksomheder både afprøvede og resultatskabende løsninger, der vil kunne bidrage positivt til digitaliseringen af det offentlige i Tyskland. Derfor kan danske digitaliseringsvirksomheder med fordel udforske mulighederne for eksport syd for grænsen.

De danske repræsentationer i Tyskland har de seneste år arbejdet intensivt på at sætte fokus på Danmark som foregangsland inden for digitalisering, og repræsentationerne kan hjælpe danske virksomheder med at komme i kontakt med afgørende interessenter.

Digitalisering af udvalgte sektorer:

Digitalisering af offentlig forvaltning

I 2017 vedtog det tyske parlament en lov, der skulle fremme digitalisering af borgernes adgang til den offentlige forvaltning. Målet med loven var, at udvalgte offentlige tjenester i Tyskland skal være tilgængelige via en digital portal. Dette omfatter ca. 575 tjenester (fx ansøgning om børnepenge, indregistrering af biler, etc.), der reguleres og leveres på tværs af alle tyske forvaltningsniveauer. Ifølge loven skulle disse services være tilgængelige online senest den 31.12.2022. Grundet den aktuelle geopolitiske situation sætter Tyskland ekstra fokus på centrale emner såsom grøn omstilling og digital omstilling. I 2022 har Forbundsregeringen udviklet nye tiltag, der er samlet i en ny digital strategi.

Ambitionerne i strategien er høje, og målet er klart: Landet skal moderniseres og digitaliseres, og der skal gøres op med de centrale problemstillinger. I strategien fokuseres bl.a. på at:

• effektivisere den offentlige administration via implementering af brugervenlige, digitale løsninger
• sikre, at internationale tekniske standarder følges
• sikre, at alle husstande har adgang til en bredbåndsforbindelse, hvilket er en forudsætning for digital værdiskabelse
• fremme open source-løsninger
• fremme innovation og fokus på nøgleteknologier såsom kunstig intelligens.

I Tyskland kigger man derfor i stigende grad til Danmark for at finde løsninger, der kan muliggøre en hurtig udrulning. I stimulipakken fra 2020 udgør digitalisering af den offentlige forvaltning den største enkeltpost inden for digitalisering. I pakken er der afsat EUR 3 mia. til dette formål

Herudover moderniseres 120 offentlige registre med et øget fokus på et ”once only”-princip. Dette princip vil gøre det muligt for offentlige enheder at dele borgerdata med hinanden, så brugere af offentlige tjenester kun skal indtaste deres oplysninger én gang. Til dette formål er der tilført EUR 300 mio. Desuden er der afsat EUR 200 mio. til at udvikle og indføre et nationalt eID og EUR 750 mio. til udmøntning af en cloudstrategi. Til bredbåndsudbygning frigøres EUR 12 mia.

Udover ovenstående digitaliseringsprojekter er de lokale myndigheder i høj grad optaget af at digitalisere de interne processer, som for størstedelens vedkommende hidtil har været analogt.

Det øgede fokus på digitalisering er ikke kun at finde på områder, der vedrører den tyske offentlige forvaltning. Digitale løsninger inden for sundhed og uddannelse er også rykket i fokus i Tyskland.


Digitalisering af sundhedsområdet

Pandemiens konsekvenser har gjort det klart, hvor stort behovet er for en omfattende digitalisering af sygehusvæsenet i Tyskland. Derfor har den tyske regering vedtaget en ny lovpakke, ”Krankenhauszukunftsgesetz”, som øremærker EUR 4,3 mia. til modernisering af infrastrukturen på hospitalerne ved hjælp af digitale patientportaler eller telemedicin på tværs af sektorer. Lovpakken trådte i kraft primo 2021, og de tyske sygehuse skal have omsat tilpasninger for digitaliseringer inden januar 2025.

Derudover blev ”Elektronische Patientenakt” (ePA) også lanceret i 2021. ePA er en elektronisk patientjournal til medicinske dokumenter, som personer med lovpligtig sygeforsikring frivilligt kan benytte sig af. Formålet med ePA er at skabe et omfattende netværk i det tyske sundhedsvæsen – eksempelvis mellem specialister og apoteker eller mellem læger, apoteker og patienter. Mange af de journaliseringsopgaver, der tidligere blev udført analogt, kan digitaliseres med ePA, hvilket kan være med til at forenkle journaliseringsprocessen.

"Digitale Gesundheitsanwendungen" (DiGA), som blev lanceret, da ”Digitale Versorgungs-Gesetz (DVG) trådte i kraft i 2020, er endnu et eksempel på, hvordan det tyske sundhedsvæsen søger at modernisere sundhedsvæsnet ved at tage digitale løsninger i brug. Med diverse mobilapplikationer tilbydes der gennem DiGA digitale terapisessioner og interventioner for patienter med kroniske lidelser. Formålet er at hjælpe patienter med at etablere en sundere livsstil. DiGA anses som værende en form for "digital hjælper" eller "digital assistent" for både sundhedspersonale så vel som for patienter.

Digitalisering af uddannelsesområdet:
På uddannelsesområdet er ”Netzwerk Bildung Digital” et godt eksempel på Tysklands fokus på en offentlig, digital transformation. I 2021 blev initiativet lanceret af kansler Merkel og det tyske Forbundsministerium for Uddannelse og Forskning (BMBF). Initiativet koordineres af den danske formand for Forum Bildung Digitalisierung, Jacob Chammon, og har til formål at fremme digitale kompetencer blandt alle aldersgrupper. Gennem initiativet skal læring, undervisning og uddannelse forbedres på tværs af alle uddannelsesinstanser for at fremme tilliden til en digital verden.

Ydermere er der iværksat et projekt til opbygningen af en digital uddannelsesplatform ved navn ”Nationale Bildungsplattform” (NBP), som har til formål at modernisere det tyske uddannelsessystem, og som skal udgøre den første forgrening i en central infrastruktur, der skal kunne bruges på tværs af delstaterne. Dette er banebrydende i en føderal stat som Tyskland, hvor alle uddannelses- og undervisningsanliggender normal afgøres på delstatsniveau. Der er i alt blevet afsat EUR 630 mio. frem til 2025 til at skabe en omfattende digital adgang for innovative undervisnings- og læringsformer.

Udviklingen af den første prototype til den fremtidige nationale uddannelsesplatform blev iværksat i april 2021 og støttes af en stærk alliance af aktører fra universiteter, civilsamfundet og erhvervslivet. Initiativet minder om de danske diskussioner i forbindelse med tilblivelsen af AULA.

AcceleraDE – Alliance within Educational Technology (EdTech)

AcceleraDE er et eksportprogram for danske leverandører af EdTech, som er startet op i 2022 med tilsagn fra 7 virksomheder. Formålet med alliancen er at styrke virksomhedernes eksportmuligheder ved at give dem et dyberegående indblik i markedsstrukturerne og introducere dem til værdifulde partnerskaber og forskellige salgskanaler. På den måde ønsker TC Tech-teamet i München at hjælpe flere danske EdTech-virksomheder til at finde fodfæste på det tyske marked og udnytte det momentum, der er opstået i forbindelse med digitaliseringen af den tyske skolesektor.

Dänisch Deutsche Krankenhausallianz (DDKA)

DDKA er en eksportalliance med fokus på sygehussektoren. 11 danske virksomheder deltog i 2022 med løsninger inden for medtech og digitalisering. I 2023 vil alliancen få nye medlemmer, mens nogle melder fra grundet øget etableret forretningsaktiviteter på bl.a. DACH-markedet.

Formålet med alliancen er at præsentere tyske hospitaler for de danske hospitalsløsninger. Tyskland har øget fokus på sin hospitalssektor, efter at man i mange årtier har forsømt at investere i digitaliseringen. Med den øgede fokus ønsker man overordnet at opnå procesoptimering på de travle hospitaler. Kombineret med myndighedstiltag såsom ”Krankenhauszukunftsgesetz” er der derfor oplagte muligheder for danske virksomheder på det tyske marked. Sammen med The Trade Council i Berlin arbejder en specialiseret hospitalsrådgiver fra AUH i dialogen med de tyske hospitaler.

Dänisch-Deutsche Pflegeallianz (DDPA)

Både Danmark og Tyskland står over for en demografisk udfordring med en hurtigt voksende aldrende befolkning. Dette skaber ikke blot problemer for finansieringen af langtidsplejen, men fører også til en hurtigt stigende mangel på plejepersonale. På baggrund af dette har sundhedsteamet i Berlin lanceret en ny eksportalliance med fokus på plejesektoren. Ni danske virksomheder deltog i 2022 med løsninger inden for welfare tech og hjælpemidler, og det samme antal forventes for 2023. Alliancen er et strategisk og langsigtet samarbejde bestående af en række danske leverandører af innovative plejeløsninger, og det overordnede formål er at fremme en øget eksponering over for relevante partnere i den tyske sundhedssektor.

Gennem alliancen vil The Trade Council hjælpe virksomhederne med at udvide deres netværk og forbedre samarbejdet inden for branchen ved facilitere en række workshops, der kan skabe en dybtgående dialog. De potentielle tyske partnere i alliancen er f.eks. plejehjem, som kan drage fordel af innovative løsninger til at løse nogle af de udfordringer, som sektoren står over for.

Dänische Fernwärme Allianz

Strategisk erhvervssamarbejde, som leverer tekniske løsninger til hele værdikæden på det tyske marked inden for fjernevarme og fjernkøling. Formålet med dette samarbejde er at skabe en platform for samarbejde og erfaringsudveksling mellem danske og tyske virksomheder om innovative løsninger og reduktion af kulstof ved fjernevarme. DFA arbejder med lokale stakeholders i Tyskland for at fremme samarbejdet mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme

PtX Alliance

PtX-alliancen fokuserer på stakeholder management og public-affairs-aktiviteter i forbindelse med det tyske fokus på etablering af en brintøkonomi.  Den tyske nationale brintstrategi er aktuelt er finansieret med sammenlagt EUR 9 mia. og indeholder interessante muligheder for bl.a. offshore developere, rådgivere og producenter af PtX-komponenter eller systemer.  

Sustainable Industries Alliance

SIA er en eksportalliance for danske industrivirksomheder. Formålet er at skabe en platform, hvor danske og tyske virksomheder kan samarbejde og udveksle erfaring med fokus på innovation og ressourceoptimering inden for fødevareindustrien. Ressourcebesparelse og digitalisering anses som værende de to største trends inden for den tyske fødevareindustri indtil 2030. Disse trends er SIA’s kerneområde, hvorfor The Trade Council i Tyskland oplever en stigende interesse blandt virksomheder og interesseorganisationer i SIA’s arbejde. Fødevareindustrien er særdeles forsigtige i forhold til pandemien, idet et smitteudbrud i fødevareproduktionen kan have tungtvejende økonomiske konsekvenser for fødevareproducenterne. Det lysner dog, og The Trade Council i Tyskland forventer i højere grad at kunne involvere sig med de tyske virksomheder henover sommeren og efteråret. Der er adskillige tilskudsprogrammer på både føderalt niveau og delstatsniveau til gennemførelse af ressourcebesparende tiltag – dog er midlerne ofte kun øremærket til et ’energy audit’ og i mindre grad til gennemførelsen af konkrete tiltag.

Water Technology Alliance – Groundwater management

Strategisk business alliance, som kortlægger og håndterer grundvandsforekomster og leverer løsninger til bekæmpelse af kvælstofforurening i vand- og landbrugssektoren.

Water Technology Alliance – Sewer

WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Sewer er fokuseret på kloakering og ønsker at videreformidle de innovative og grønne teknologier og store erfaringsgrundlag inden for bæredygtig kloakrenovering og vedligeholdelse, som danske virksomheder har udviklet.

Water Technology Alliance – Waste Water Treatment

WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Wastewater Treatment er fokuseret på spildevandsbehandling og ønsker at udbrede de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, som bl.a. omfatter spildevand, der renses yderligere end de generelle krav, samt løsninger, der kan bidrage til et optimeret energiforbrug under rensningen.

Wind Energy Alliance

WEA er en specialiseret rådgivningsgruppe der assisterer danske on- og offshore vind virksomheder og producenter med strategisk analyse, planlægning, forretningsudvekling og salg. Specialiserede rådgivere og et omfattende netværk er nogle af de kompetencer som WEA tilbyder danske virksomheder.

Eksisterende myndighedssamarbejde med bistand fra sektorrådgivere

Energy Governance Partnership

Myndighedssamarbejde mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme og energieffektivitet i bygninger. Projektet blev initieret i 2015 og er på dansk side et samarbejde med Energistyrelsen og The Trade Council.

Life Science & Sundhed
Som en del af den danske life science strategi, er der fra 2022 allokeret en udsendt health counsellor til DACH, således at ambassaden i Berlin er et forankringspunkt for et styrket myndighedssamarbejde på området.

The Trade Council på ambassaden i Berlin og generalkonsulaterne i Hamborg og München har desuden løbende både midlertidige og langsigtede myndighedssamarbejder inden for en lang række sektorer. Tag gerne kontakt til The Trade Council på ambassaden i Berlin, hvis I vil høre mere om myndighedssamarbejde inden for jeres virksomheds område.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

De største tematikker inden for byudvikling i Tyskland er digitalisering, grøn omstilling, klimaforandringer og -tilpasninger samt nye mobilitetsløsninger. Især digitalisering inden for byggebranchen er i stor udvikling, og digitale hjælpemidler, fx Building Information Modelling, blev i 2020 obligatorisk for alle nye offentlige byggeprojekter i Tyskland.

Dertil kommer COVID-19-relaterede trends såsom udvikling af modstandsdygtige byer. Et eksempel herpå er Forbundsindenrigsministeriets aktuelle projekt ”Post-Corona City: Ideas and Concepts for Resilient Urban Development”, hvor der i 13 pilotprojekter skal testes innovative løsninger til at krisesikre by- og kvarterstrukturer i lyset af COVID-19-pandemien.

Ruslands invasion af Ukraine har ført til en politisk målsætning om at begrænse energiforbruget i bygninger kraftigt. Der er dermed gode eksportmuligheder for danske firmaer med innovative løsninger til begrænsning af bygningers energiforbrug og til grøn omstilling af byggesektoren og byer generelt.

Kommende udbud og offentlige satsninger:

Danske virksomheder har adgang til et meget stort antal udbud i Tyskland. Der er 35.000 udbudskontorer i Tyskland, og alene inden for byggeri sendes over 20.000 projekter i udbud pr. måned.

I Tyskland gælder EU-retningslinjer for, hvornår projekter skal i EU-udbud og offentliggøres på denne side.

Grundet Tysklands administrative opdeling er der ikke nogen central databank med projekter, der ligger under EU’s udbudsgrænseværdier. Udbud af denne størrelse offentliggøres typisk på delstaternes hjemmesider og de enkelte kommuners hjemmesider samt på den statslige e-Vergabe.

Desuden findes en række private hjemmesider med oversigt over offentlige udbud.

Klik her for at finde udbud inden for grøn teknologi

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

Krigen i Ukraine og de stigende energipriser får også fødevarepriserne til at stige drastisk. Siden 2021 er fødevarepriserne i gennemsnit steget med ca. 20 pct. og  der er store udsving afhængigt af produktkategori. Trods udfordringer med logistik og arbejdskraftmangel inden for branchen er der ingen flaskehalse i forsyningssituationen.

Pandemien har påvirket forbrugernes indkøbsadfærd. Onlinehandelen – bl.a. med fødevarer – har oplevet en markant stigning i omsætningen. Onlinehandel med fødevarer steg med 2/3 under pandemien. I den fysiske verden breder ”one stop shopping”-tendensen sig, hvilket betyder at forbrugerne foretrækker butikker med et stort varesortiment. Stigningerne i fødevarepriserne har dog medført, at forbrugerne endnu mere end tidligere kigger nøje på prisen, hvilket vil sige, at discountbutikker og tilbudsvarer er i høj kurs.

Den tyske forbundsregering understøtter økologi, dyrevelfærd, lokale fødevarer og bæredygtighed, så disse emner er fortsat trends på fødevareområdet. Også inden for disse områder har priserne fået forbrugerne til at tilpasse deres indkøb til billigere fødevarer.

Efterspørgslen på økologiske fødevarer er steget med 22 pct. under pandemien, og forbundsregeringen har sat sig som mål, at 30 pct. af de tyske landbrug skal være økologiske i 2030 mod de nuværende 13 pct. Krisen har dog sat sine spor i opsvinget inden for økologi, og inden for visse kategorier er trenden nedadgående. Økologi købes i dag mere i discountbutikker end i specialbutikker. Da de tyske økologiske producenter ikke selv kan dække efterspørgslen på økologiske fødevarer inden for alle produktkategorier, betyder det gode eksportmuligheder for danske, økologiske fødevareproducenter, som kan bidrage til at efterkomme efterspørgslen.

Tysklands generelle genåbning og tilbagerulning af COVID-19-restriktioner har medført en tilsvarende (gen-)åbning inden for restaurations-, detail- og foodservice-brancher, hvilket er med til at øge efterspørgslen efter fødevarer i især restaurations- og foodservice-brancherne. Da flere arbejdsgivere efter genåbningen tillader fleksible arbejdstider, står denne sektor over for nogle store udfordringer og forandringer.

Desuden ses en øget efterspørgsel på veganske og vegetariske fødevarer, men også på udvikling af innovative emballageløsninger med eksempelvis lavere klimaaftryk. Det er alt i alt et udtryk for et stort dansk potentiale på det tyske fødevaremarked fremover.

Grønne fødevarer, økologi og plantebaserede fødevarer spiller en fremtrædende rolle i den nye regeringsaftale, hvilket kan komme danske eksportører til gode. Bæredygtighed og lokal fødevareforsyning får i den sammenhæng en stor aktualitet, og her kan danske virksomheder fra landbrugs- og fødevaresektorerne sætte deres særlige kvalifikationer i spil. Ikke kun inden for regulær fødevareproduktion men også inden for digitale løsninger, biosolutions og landbrugsmaskiner

Muligheder inden for transport og logistik

Transport- og logistikbranchen præges i høj grad af en søgen efter nye, innovative løsninger, der kan imødekomme de øgede krav og ønsker om miljøvenlig transport, digitale løsninger og mangel på arbejdskraft. Tyskland er et meget stort transitland for varer, og der er derfor stor efterspørgsel på innovative løsninger inden for varelogistik internt i og via Tyskland.

Tyskland er traditionelt et land, der er præget af mobilitet, både pga. den store bilindustri, landets størrelse og landets placering centralt i Europa. Den tyske vejsektor udgør en stor del af Tysklands samlede CO2-udledning, og sektoren har i modsætning til mange andre brancher ikke formået at sænke sit CO2-aftryk. Derfor er Tyskland i høj grad på udkig efter løsninger – både hardware og software – der kan minimere CO2-udslippet i transportbranchen.

Især med den øgede konkurrence fra de asiatiske og amerikanske mobilitetsindustrier er der i Tyskland opstået et meget stort fokus på vigtigheden af, at den tyske mobilitetsindustri ikke sakker bagud i den internationale konkurrence, så også her er der stor efterspørgsel på innovative løsninger på alle planer af transport og logistik – lige fra bilfabrikanter til infrastrukturbyggeri og udvikling af transportdroner.

Hvad infrastrukturbyggeri angår, er der behov for massive investeringer. Efterslæbet på tysk infrastrukturbyggeri og –renovering vurderes til at ligge langt over DKK 1.000 mia., så også her er der brug for fremtidsholdbare løsninger.

Muligheder inden for sundhed

I plejesektoren har den tyske regering indført en lov per medio 2021, ”Digitale Versorgungs-und-Pflege-Modernisierungsgesetz” (DVPMG), hvor borgere med plejebehov skal have mulighed for at gøre brug af apps eller webbaserede løsninger til at forbedre eller hjælpe patientens sundhedstilstand. Der er tale om digitale løsninger, som fx hukommelsesspil, løsninger til at forebygge fald, eller løsninger som skal forbedre kommunikationen mellem pårørende og plejepersonalet.

Strategiske projekter

I forbindelse med midler fra vækstpuljen har The Trade Council i München igangsat en række aktiviteter på EdTech området, hvor man i øjeblikket oplever en stærk efterspørgsel efter danske erfaringer og kompetencer. Klik her for at læse mere om initiativer på EdTech-området. 

The Trade Council har omkring 40 rådgivere i München, Berlin og Hamborg, som tilsammen dækker Tyskland samt Østrig, Schweiz og Liechtenstein. Der er fokus på sektorfaglig rådgivning inden for bl.a. sektorerne energi, miljøteknologi, vand, industri, sundhed, fødevarer, digitalisering, tech, innovation og transport. Derudover rådgiver The Trade Council omkring generel market entry i Tyskland. The Trade Council i Tyskland har en bred tilgang, og kan bl.a. assistere med B2C-, B2B- og B2G-rådgivning.